7.11.13

UDFORDRET AF VINTERMØRKET...



Vi spiser og vi spiser godt og sundt. 
Hver dag faktisk. 

Og egentlig vil jeg jo gerne dele billeder, opskrifter og anvisninger her, men jeg er ret udfordret af mørket udenfor vores vinduer. 

For med mørket ude kommer behovet for kunstigt lys inde og jeg bryder mig ikke så godt om fotos taget i det lys.
De får min indre æstetiker til at græmmes og får maden til at se så meget mindre indbydende ud. 

Og når al blogning her oven i købet foregår direkte fra mobil med fotos taget af samme, ja så bliver det altså lidt for pauvert til at jeg kan holde af det...


Men det er vel hvad man kan kalde et grundvilkår, når man bor på denne plet af kloden. 
Og skal det så få lov at betyde, at den sunde gode mad kun kan leve offentligt fra april til september?!

Nej vel!
Jeg må arbejde med mit behov for "ordentlige" billeder og slippe idéen om, at i andre ikke bliver fristet af lampe-belyst mad.

I ved jo godt, at det er mørkt. 
Og svært at tage smukt belyste fotos med en mobil.
Og at hele idéen med bloggen her var, at det skulle være hurtigt og ukompliceret for mig at dele. 

Så skal vi ikke bare sige, at billederne er som de er, grimme altså, og måske lidt kønnere i weekenden, hvor der kan laves mad i dagslys. 

Og kan vi bare aftale, at vi ser igennem fingre med det og bare laver og spiser den gode sunde mad. 
Grimt lys eller ej...

3 comments:

  1. Det aftaler vi bare ;-) Og billedet er helt ok på min skærm. Tak for bloggen.

    ReplyDelete
  2. Det er en aftale, - og jeg ønsker mig også et fotostudie (eller måske bare et lille lystelt....) i mit lille rækkehus.

    ReplyDelete
  3. Deal. Jeg begynder som regel at savle bare ved overskriften alligevel.

    ReplyDelete