6.7.13

SOMMER-HAPSERE...





En lille kage må der til, når det skal fejres, at der er fødselsdag i familien og at sommeren er kommet igen. 

Jeg har brugt Madbandittens grundopskrift på Oopsies og tilsat 1/2 spsk kokossukker og 2 tsk frysetørret hindbærstøv fra Mill og Mortar. 
For at lave kagerne i næsten mundret størrelse eller måske 2 bidder, så satte jeg dejen af á 1 spsk. 
Bagetiden blev 12-15 min i denne størrelse. 

Chokoladefyldet er lavet af kokosmælk og skyr som base og så tilsat god kakao og lidt raw lakrids. 
Jeg satte en dåse kokosmælk i køleskabet i aftes og kunne så tage 4 store spsk hård kokos op af dåsen her i formiddag. Resten plus det tynde vand er gemt på køl til senere brug. 

Jeg rørte kokos'en op med 3 spsk skyr, 2 spsk kakao og 1 tsk lakridspulver. Raw fra Bülow er min favorit. 
Pisk godt igennem med håndmixeren på fuld power, så der bliver pisket lidt luft ind i massen. 

Læg de afkølede bunde sammen 2 og 2 med en cirkel kokoschokocreme og lidt jordbær i skiver.
Pynt med jordbær, frysetørrede hindbær og lidt mynte. 

Jeg vil tillade mig at sige, at disse små hjemmekomponerede sommerhapsere smager tæt på himmelske...

4 comments:

  1. Tak Anne.....den opskrift hapser jeg :-)

    ReplyDelete
  2. Du skal være så velkommen, Jane, det er jo derfor, at den er her...

    ReplyDelete
  3. Oopsies til det!!! Ja seføli, det er vel næsten som vandbakkelser!!

    Det ser dekorativt ud

    Og tillykke med datteren :)

    ReplyDelete
  4. Hej Anne

    Sikke en masse skønne indslag, du har på lørdagsmenuen. De ser lækre ud allesammen.
    Det er altid en skøn oplevelse at besøge din blog, og jeg kommer helt sikkert til at blive en flittig gæst herinde – og hvis jeg ellers finder ud af hvordan jeg kommenterer, så lægger jeg måske et par ord i ny og næ!!
    I dag erfarede jeg nemlig at når jeg tilføjede dig til min Windows Phone, så blev det hele vist på en meget brugervenlig måde, med en nemmere oversigt end når jeg besøger den på nettet – og mobilen har man jo altid ved hånden.
    Men ellers kan jeg jo følge dig i Low Carb gruppen på FB. Ha` en dejlig lørdag!
    Synes det var sejt af dig at vælge den sunde morgenmad, selvom du havde lyst til cola og lakrids :-)

    ReplyDelete