9.9.13

SØNDAGS-PIP MED KOKOSRIS...







Kyllingefrikadeller. 
Kokosris. 
Grøn sprød salat med mango. 

Sådan så vores søndagsmiddag ud. Enkel men fuld af smag. 

Inspirationen til risene har jeg fra Laura, som har spist det hos sin værts-familie, da hun var på udveksling. 
Risene var amerikaner-søsterens livret og der lavet af almindelige hvide ris. 
I går lavede jeg sådan en portion og så en portion, hvor "risene" var af blomkål...


En stor portion deller, så der også er til madpakkerne:
800 g hakket kyllingekød
2 æg
1 spsk loppefrøskaller
Revet skal af 1 lime
1 tsk røget eller alm paprika
2 tsk god karry
2 medium rødløg, fintrevet 
3 fed knust hvidløg
Salt og peber

Rør farsen som en alm frikadellefars og steg dellerne i dit foretrukne fedststof. 
Smagsneutral kokosolie, olivenolie eller smør. Your choise. 

Brun dellerne godt på panden og lad dem stege færdigt i ovnen og rist evt en portion svampe på panden, mens du tilbereder ris og salat...

Til kokosrisene tilbereder du blomkålen som til de almindelige blomkålsris. 
Nogen giver den revne kål et kort opkog, jeg hælder bare en kande kogende vand over, mens det ligger i en sigte. 
Gør som du bedst kan li' og når blomkålsrisen er klar til servering røres kokosmælk ned i. Jeg brugte 2 spsk til et halvt blomkål. 
Salt let og så på bordet med det. 

I går spiste vi en sprød og enkel salat til dellerne og risene. Romaine, soyabønner, sugarsnaps, forårsløg og lidt agurk. 
Og så både af sød og saftig mango til. 

Godt måltid med fine smagsnuancer.
Og skulle man trænge til mere fedt, så kunne panden koges af med fløde og det ville også være muligt at servere en fuldfed dyppelse af mayo og creme fraiche til...

No comments:

Post a Comment