21.8.13

VÆGTLØSE SPICY KUGLER...



Det er selvfølgelig løgn.

Kuglerne vejer godt til og det vil man også selv komme til at gøre, hvis man høvler hele portionen ned.  

Kuglerne er lavet til de dage, hvor der må noget til, noget ekstra, noget comfort-food. 

Dejlige og drøje kugler fulde af smag men også fulde af det, som vi skal nøjes med et behersket indtag af. Og det kommer egentlig af sig selv, for de ligger tungt og godt i maven og man fristes ikke til at spise mere end et par stykker. Af gangen altså...

Det vægtløse foregår ved køkkenbordet. Du kan lade vægten blive i skabet og bare ta' et deciliter-mål frem. 

Til 40 kugler i mundret størrelse går der

1 dl mandler
1 dl kokosmel
1 dl tørrede tranebær
2 tsk kokosolie
0.5 dl hakket chokolade
0.5 dl cacao
1 dl soltørrede abrikoser
2 dl soltørrede dadler
1 tsk fintrevet frisk ingefær
0.5 tsk chiliflager
2 spsk kokosmælk
Evt 2 tsk kokossukker

Alle ingredienserne køres til blød men stadig crunchy masse, der trilles til fine kugler og sættes på køl, indtil de skal nydes. 
Måske med knap så meget god samvittighed som god smag i munden.

Haps...


2 comments:

  1. håber de sørgede for lidt hjertekomfort, kære anne. de lyder absolut skønne - og jeg skal helt sikkert forkæle mig selv og ham herhjemme med dem i løbet af weekenden. tak fordi du deler.

    ReplyDelete