HAPS - HVORFOR OG HVORDAN...

Der er sjældent noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. 

Sådan tænker jeg også om den tid, som jeg nu har haft hjemme p.g.a. en hjernerystelse og en lettere trykket nakke.

 Dagene uden lyst til mad blev startskuddet på den sukkerafvænning, som jeg har taget tilløb til igennem en tid, og også springet ud i en planlægning af hverdagsmad uden brød, pasta, kartofler, ris og andet stivelse. 

Jeg lå alligevel der og havde det ret dårligt og så kunne det jo være lige meget at ubehaget i kroppen, der ville komme når sukkeret ikke blev indtaget, rasede samtidig med. 

Hovedpinen var der, big time, så jeg nåede reelt ikke at mærke, at jeg fik "abstinenser". 

Og mens jeg stadig ikke måtte se tv, læse eller sidde ved computeren, ja så kunne tiden jo gå med at planlægge måltider og forandringer i den daglige madlavning, jeg lå og gennemgik de retter, som oftest er på bordet her og fandt alternativer og nye tilberedninger, og nød at min kokkebasisviden kunne komme i spil. 

Ønsket med et gennemsyn af kosten og en dagligdag uden sukker og stivelse var og er et større fysisk velbehag og uden at blive alt for frelst at høre på, må jeg bare sig, at man jo ville tro, at det var løgn, at man kunne få det så meget bedre så hurtigt af så lidt. 

Jeg sover bedre, jeg er mere rolig i kroppen, jeg har ikke ondt i maven eller en afrikaner-struttende vom om aftenen, jeg er stabilt frisk hen over dagen og går ikke i sukker-cravings-raseri sidst på eftermiddagen. Jeg har det bare GODT...

Da jeg stod ud af sengen, købte jeg Jane Faebers "Spis dig mæt og glad", jeg købte den for at forstå tankerne og kemien i kosten med de få kulhydrater og det høje fedt indtag, jeg kiggede billeder, jeg læste i bidder og jeg forsøgte at gøre stoffet til mit, at forstå det sådan, at jeg ikke skulle være afhængig af andres opskrifter hver gang, at jeg ønskede at lave mad. 

Bogen er en fantastisk igangsætter, som får de bedste anbefalinger herfra. 

Og jeg tror, at jeg har fattet det. Sådan da - for der er selvfølgelig masser af finesser og detaljeviden, som jeg slet slet ikke har, men for mig er det egentlig også nok at mærke, at jeg har det ganske meget bedre i kroppen. 

"Hva' sker der for konen??!!" tænker nogle af mine gamle læsere nok! "Anne, der elsker mad i alle afskygninger og har bagt sig igennem tonsvis af mel og mæsket sig i søde sager. 

Er hun gået fra forstanden? Og skal vi nu til at høre en masse helligt ævl om det lys, som hun har set?!" 

Næh - det skal i ikke, for bloggen her vil ikke blive et korstog for en "rigtig" måde at spise på, jeg holder ikke af prædiker eller moraler, jeg holder af, at vi alle skal finde den vej, som passer for os.

Og at vi selv finder derhen ad ved hjælp af dem, der for alvor ved noget og det gør jeg ikke, jeg ved noget, jeg ved en MASSE om råvarer og jeg ved hvordan man bygger et velsmagende og smukt måltid op, og det vil være det, som er i fokus her. 

Ekspertisen må findes andet steds... 

Her på siden vil jeg selv og i andre kunne bladre i opskrifter, hvor jeg har taget udgangspunkt i, at retterne er forholdsvis stivelsesfri og uden sukker. 

Der vil ikke være flot grafik eller kunstfærdige fotos taget med mit store kamera. ALT vil blive blogget direkte fra min iPhone, jeg ønsker ikke, at dette lille projekt skal blive en unødig tidsrøver men jeg ønsker samtidig at dele noget af det, som jeg har arbejdet med ved køkkenbordet. 

Der vil komme mange mikro indlæg, som vil bestå af et foto og en meget kort beskrivelse af måltidet. Der vil også komme større indlæg med deciderede opskrifter, som vil være bikset sammen af mig. 

Der vil ikke dukke opskrifter op, som jeg har skrevet af fra bøger eller andres blogs, det vil komme som et link i stedet for. 

Selvfølgelig vil der dukke en hel masse op, hvor i kan tænke "Nåhh det er lidt ligesom de der grøntsagsbrød, som jeg har set der og der!" for der er jo grænser for, hvor mange grøntsagsbrødsopskrifter, der vil blive bagt i samme dybe tallerken, you know. 

Jeg får min inspiration på blogs, på Instagram, på Pinterest og der, hvor alle i andre sikkert også kigger, nettets muligheder er forpustende uudtømmelige. 

Tit ser jeg bare et foto og tænker straks videre i, hvordan det kunne blive en ret i mit køkken, jeg er ikke så optaget af at kigge på andres mål og vægt i opskrifter, jeg fifler mig frem og det gør og kan jeg, fordi jeg har en håndværkeruddannelse at trække på og tusindvis af timers praksiserfaring fra eget og professionelle køkkener. 

Det er ret praktisk lige nu, hvor jeg er på lidt ukendt grund... 

I er mere end velkomne til at skrive kommentarer her, det håber jeg, at i vil gøre, så vi kan få lidt liv her, i må spørge om alt det i vil, men jeg vil forebeholde mig retten til ikke at svare på ting, som i selv kunne finde ud af i løbet af to minutter. 

Nettet er en god ven, når man vil finde ud af, om man kan købe skyr i Sverige eller om der er tilbud på kokos-olie et sted. Det er lige så fint at bruge sin egen tid på det, som at bruge min på det, for jeg vil hellere lege i køkkenet end sidde her og skrive om det, som kan findes på 2 minutter ved at bruge Google. 

Jeg tager INTET ansvar for næringsværdi eller sammensætning af hele dages måltider, siden her er inspiration og plukker i retter herfra, så er det selvfølgelig med eget ansvar for at få det til at passe til resten af jeres kost. 

Og generelt vil mit fedtindtag måske ligge i underkanten af det anbefalede, jeg har mærket efter indeni og der bliver sagt nej tak til de helt store indtag lige nu, man må vel vænne sig langsomt.

Jeg kan ikke svare på ret meget omkring studier, langtidseffekt, manglende vægttab eller andet fra samme skuffe, men jeg kan lave mad, det kan jeg og det er det, som jeg gerne vil bruge tiden og energien på. 

Og så er i så vildt meget velkomne til at komme her forbi, hvis i tænker at i kan inspireres eller glædes over noget af det, som jeg hiver af komfuret og kommer i munden. 

Mad, mad og atter mad, det er det, som vil være på programmet her, alle de andre ting, som livet også består af, de lever videre på Hverken fugl eller fisk. Jeg håber, at vi ses her engang imellem. HAPS...